Om mig

Mit navn er Mathias Schwartz Kirkegaard. Jeg er gift med Miriam, og vi bor i København. Jeg er opvokset i Bjerringbro og Randers, uddannet cand.scient.pol. fra Aarhus Universitet – og er i dag iværksætter inden for fødevarebranchen. Mangler du kaffe til kontoret? Mangler du et fagligt miljø, hvor du kan drive din fødevarevirksomhed? Så kontakt mig!

Mine holdninger og mit livssyn er farvet af mine mange erfaringer og relationer. Nogle af de vigtigste vil jeg nævne her: Jeg er kristen, har opholdt mig i Nigeria og på Færøerne, er personalist, er medstifter af tænketanken Cura, er iværksætter, har tidligere været kandidat ved to folketingsvalg, var den mindste dreng i klassen og er lidt en nørd.

Om bloggen

Jeg blogger også andre steder, eksempelvis på Personledelse.dk, og derfor er denne blog det sted, hvor jeg skriver om alt det andet, jeg mener noget kvalificeret om.

Det vil primært være inden for tre kategorier:

  1. Politik og samfund – hvor jeg engagerer mig
  2. Krig og moral – som jeg skrev speciale om
  3. Fødevarebranchen – hvor jeg arbejder og virker

Måske vil jeg endda en dag skrive et indlæg, der favner alle tre.

Hm… Det er egentlig ikke så tosset en idé… Det er et klassisk dilemma, hvordan man som krigsførende part skal forholde sig til fjendens forsyningslinjer – der ikke nødvendigvis er militære.